Småbørn og sygdom

Jonathan var varm hele natten. Og her til morgen har han hængt på min mave – til han skvattede helt i søvn. Øretermometeret, der i følge vores erfaring viser for lidt når det er de helt små børn, viste 38,5. Min lille pus har lagt sig igen. Det er nok ikke noget særligt - ligesom de…

Read more

Dagen gik

Jonathan ligger foran fjernsynet. Han orker næsten ikke mere. Da han vågnede fra sin lur, var huset fuld af gæster, der overdængede ham med gaver. Børn og voksne, der alle lige skulle sige tillykke – og se, hvordan Jonathan netop pakkede deres gave ud. Han blev tydeligvis helt rundforvirret. Efter briotogbaner, stationsbygninger, motorcykler, brandbiler og…

Read more

Ta med ud og fisk

"Jeg tager dig med ud og fiske en dag. Bare dig og mig" har Jan sagt mere end een gang de sidste par år. Og i det faderlige klem, han har afsluttet sætningen med, har hans datter varmet sig og følt sig vigtig. Fars pige. Men det er aldrig blevet til noget - og selvom man kan varme sig i håbet…

Read more

Som en boomerang

Vi KAN ikke miste noget. Det er officielt. Det kan ikke lade sig gøre. Hver gang vi TROR vi mister noget, så tager vi fejl. Det dukker op igen. F.eks. 3 måneder efter, jeg fik kørekort. Vi var til middag på en eller anden fin ting ved Holmens kanal. Jeg tjekker min pung, da jeg…

Read more

Altid noget at lave

Herhjemme er der ganske enkelt altid noget at lave. Der er altid noget, vi er bagud med. Sådan er det, når man har egen virksomhed, fuldtidsarbejde, to børn og et hjem. Sådan må det være. Da jeg gik på gymnasiet var det nøjagtigt grunden til, at jeg hadede at studerer – og grunden til, at jeg…

Read more

“Nu skal det være”

Skridtene blev lidt hurtigere, da min datter ringede til mig. “Nu skal det være mor – Far siger, vi skal køre i IKEA nu og købe ind så vi kan gøre mit værelse færdigt.” Min datters værelse blev malet i en hæslig blå farve i februar 2003 – og meningen var så at det også skulle indrettes….

Read more

En rose – med mere..

Man skal tage sig de glæder, man får undervejs – og lægge dem dybt i sit hjerte. Mit nye arbejde er hårdt – men jeg kan mærke, at jeg efterhånden kommer ind i det – og at stresset bliver mindre – servicen bedre. Det er rart. Men det bliver nu alligevel langt rarer, når chefen…

Read more