IIIIIIIIIIIIILLLlllllllllllllll – Jonathans helt egen motorcykel

Han var MEGET beklemt, da vi stod der i gangen nede i kælderen – og fik overrakt ham hans fødselsdagsgave. Jonathan vidste slet ikke helt, hvad ben, han skulle stå på. Foran ham stod en politimotorcykel – en elektrisk lille ting, der kan køre 2 km i timen. Men om det var den, han var bange for – eller om det var drengen, der lige havde solgt os den – og som var 3 år ældre end Jonathan – og som LIGE vildt og voldsomt skulle vise Jonathan alle finesserne, er ikke helt til at sige.

Der gik faktisk 10 minutter, før jeg fik ham op på monsteret.. men derefter var han også solgt – og han sad musestille – og kørte på sin nye brugte motorcykel i over 1½ time efter.

"IIIIIIIIIlll" sagde han og pegede på motorcyklen. Tænk – Jonathan havde fået sin egen il!! Nå ja – at det så hedder bil – og iøvrigt ER en motorcykel – det er så en detalje.

Motorcyklen  kører kun lige 2 km i timen – og den larmer ret voldsomt – så det er meget nemt at holde øje med ham, når han kører – og han kører altså ikke lige fra een. Turerne bliver hurtigt lange -for Jonathan kan kører og kører i en uendelighed. Han sidder som paralyseret på motorkøretøjet – og holder med begge hænder på rettet. Kun lige hænderne bevæger sig, når han indimellem lige retter lidt op – eller drejer.

Han havde problemer med at finde ud af det med, at pedalen skulle holdes nede, for at skidtet kunne bevæge sig – derfor har han adskillige gange taget benene og jorden til hjælp, når det ikke lige kørte, som han ville.. VI har fået bevist, at man KAN trække motorcyklen – men at det er hårdt og først og fremmest: At DET gider Jonathan ikke ret længe af gangen..