Da billetterne blev bestilt, havde jeg sådan en "Nå ja - det er den de andre vil se" agtig fornemmelse. Superhelte, der har elastikarme er bare ikke lige mig. Men jeg kan klare meget, hvis jeg er i godt selskab.. så mon ikke den gik. Ihvertfald blev billetterne bestilt til filmen: De utrolige Jeg blev positivt…
Read more18 måneder – Og så 15 minutter senere i bussen mod Rødovre
15 minutter senere end situationen med damen, der mente, jeg ikke måtte sms'e, sidder Jonathan og jeg i bussen. Han sidder og ser ud af vinduet. Mine læber rører hans bløde kind – og jeg nyder duften af ham. Jeg synger så blødt jeg kan, ind i hans øre – uhørtligt (tror jeg) for de…
Read more18 måneder – Et busstoppested kl. 10:30
Ved busstoppestedet på Buddinge station var jeg virkelig vidne til, når mennesker, mener de kan blande sig i alt vedrørende børn. Jeg begik den – i en anden kvindes øjne – kæmpe brøler at sende min veninde en sms for at sige, hvornår Jonathan og jeg ville være fremme. Jeg ved ikke, hvad jeg bildte…
Read more18 måneder – Min druknede telefon!
Et hurtigt bad, så skal jeg i Rødovre Centrum med en dejlig veninde.. Og hvad gør Jonathan mens jeg står i badet? Lægger telefonen ned i sit eget badekar – hvor der ligger 2 cm vand i bunden. SHIT.. Veninden og jeg skal ringe sammen for at funde ud af hvor vi mødes,- og jeg…
Read more18 måneder – Det er OS, der er de normale.
Alt andet lige spejler vi os jo naturligvis i vores omgivelser. Normalbegrebet opstår logisk set ud fra det vi oplever i vores nærmeste omgangskreds som normalt. Med normalitetsfornemmelsen i hånden, er forargelse og ikke mindst undring noget, der falder lige for. For alt hvad der ikke falder ind i vores egen definition af "normal" er jo…
Read more