“.. lad farsen hvile i 1 time.. ”
Det er ikke sådan en linie, man ønsker læse i retten, man netop er ved at lave – i ulvetimen, hvor børnene er sultne – og hvor maden skal på bordet.
“Bages i omkring 75-90 minutter”. Nok er almanakken fuld af opskrifter, der finder tilbage til brug af grundlæggende ingredienser – til almindelig mad. Men Meyers tiltro til, hvor meget tid almindelige mennesker har i køkkenet på en almindelig tirsdag, efter arbejde, stemmer på ingen måde overens med min virkelighed.
Så Meyers Almanak er mit weekendsprojekt.
Fredag bladrer jeg bogen igennem. Jeg taster nogen af de opskrifter, der lokker mest, ind i madital.dk – og skriver kalorieindholdet ind i min Almanak – så jeg også har informationen om år, når jeg finder den frem igen. Jeg beslutter mig for 2-3 opskrifter, jeg vil lave på forhånd – og måske en opskrift, jeg kan lave i løbet af ugen.
Opskrifterne, der kræver timer i ovnen – eller hviletider på en time eller tre, er de opskrifter, jeg laver på forhånd. Jeg forsøger at vurdere hvilke retter, der vil kunne fryses. Jeg laver en indkøbsliste.
Lørdag får jeg handlet ind. Jeg glæder mig over, mængden af grøntsager, jeg køber ind. Og at jeg køber andre grøntsager, end jeg normalt bruger.
Og søndag dufter køkkenet. Det hele simre og kokkerer. For søndag har jeg god tid til at lade kødet braisserer – 2 – 3 timer .. og sågar en time ekstra, hvis jeg kan smage mig til, at det vil have godt af det.
Når det hele er færdigt, portionspakker jeg maden – og fryser det ned, jeg ikke skal bruge idag – eller imorgen.
Maden, der har simret og hvilet i timevis, har ikke brug for smagsforstærkere eller e-numre. Det smager helt og aldeles fantastisk,