Åhh.. den har siddet som et irritationsmoment af dimensioner. Jeg har fået forhåndsgodkendt mit lån til vores bryllup gennem banken – og skulle bare lige sende papirerne til dem. Det gjorde jeg så onsdag i sidste uge – og blev lovet endelig svar torsdag. Eftersom kjolen var købt tirsdag, passede det jo fint – så ville der gå to dage – og så ville jeg kunne indbetale pengene..
Men papirerne, jeg sendte til banken forsvandt sporløst – selvom hende, jeg så talte med torsdag, da mente, at hun havde set papirerne, så jeg behøvede BESTEMT ikke sende dem igen.
Idag mandag har jeg så sendt dem igen. Hvis nogen finder et budget omkring prinsessegade, så riv det venligst itu – så er det bare mine papirer, der er blæst ud af vinduet fra banken. "Hvornår går lånet så igennem" spurgte jeg – for nu er jeg ved at få en anelse panik i forhold til min kjole. Jeg kan lige se, hun når at sælge den til 3. mand, inden jeg får betalt.
"Jamen – nu skal vi have nogle papirer imorgen af dig, som vi lige har fundet ud af, at vi mangler (og som de derfor ikke bad om i første omgang) så indenfor denne uge.." Jeg kunne mærke koldsveden ned af ryggen. Nu havde jeg fundet KJOLEN.. Jeg VIL ikke igennem det een gang til!
Idag ringede jeg så til Butik Amalie – for at sætte dem ind i, hvorfor der endnu ikke er dukket penge op – og aller ydmygst bede dem om at lægge den til side en lille uge endnu.
"Har du købt den af Ingrid" Se der startede min forvirring. "Øhh… ja – øj det tror jeg" fremstammede jeg og havde meget svært ved at forstå, at der skulle være flere medarbejdere i så lille en butik. "Men hun solgte butikken til mig i onsdags"
Se – så begyndte panikkens sved at drive af mig. "Jamen, hvad med min kjole!! Den jeg købte i tirsdags?" "Jamen – der har været lukket fra onsdag og til onsdag i denne uge – så væk er den ikke – men jeg ved ikke, hvor den er." Jeg fik i mit stille sind takket skæbnen for, at jeg ikke havde sendt pengene – og dermed ikke har risikeret at betale for en varer, jeg ikke længere ved om eksisterer.
"Kom på onsdag – så får du også et introduktionstilbud." Så nu skal jeg ind og finde min kjole – og min datters – men tilgengæld får jeg en god solid rabat. Tænk – nu er jeg helt glad for, at lånen ikke gik så hurtigt i orden, som jeg ellers havde satset på.
Det må være det der kaldes: held i uheld…
Knus, – og held og lykke med “eftersøgningen” af jeres kjoler 😉
Hej Camilla
Uha – vi har også spurgt Annike – hun er heller ikke vild med ideen om endnu en lillesøster … Det er sådan lidt “Been there – done that” agtigt – for samtidigt vil hun jo heller ikke af med Jonathan – selvom han kan være irriterende 🙂
Vi ved det faktisk ikke rigtig. Når vi taler om det, er der ingen tvivl om, at vi vist ikke er “helt færdige” nogen af os – men samtidigt… Det er et stort arbejde .. Tja .. Tiden må vise det 🙂
Hvordan går graviditeten? Held og lykke!!
hej nilleper
der er ingen der har sagt at det skal være nemt at arrangere et bryllup!
men jeg har endnu aldrig hørt om nogen der gik nøgne ned af kirkegulvet, jeg er sikker på at det hele ordner sig, og rabat er altid i orden!
Ja, lille Anna skal være storesøster til januar, så det er stadig meget nyt og spændende. Det ville være synd at sige at emlie er lige så begejstret som sidst. Faktisk tro rjeg hun synes det er en rigtig dårlig ide. Men mon ikke tanken bliver nemmere med tiden!
I planlægger ikke flere efter bryluppet?
Camilla