Vi er på legepladsen hver dag – om ikke andet så lige en halv time. Forleden stod solen ned fra en skyfri himmel – og da jeg kom ned, hentede jeg solcremen frem.
Jonathan er ganske umulig at få til at bruge kasket eller hat – så indtil jeg får monteret et par stropper i hans ørkenhue, så tog jeg med rask hånd og puttede solcreme i hans hår. Nå ja – så skulle han have vasket hår om aftnen – men det er vel også at foretrække frem for en rød, rød hovedbund. Så – ansigt og hoved – inkl. hans smukke lyse hår – blev – som resten af kroppen, indsmurt i solfaktor 20.
Jeg havde kun lige sat flasken med solcreme på bænke – og altså kun lige vendt mig om, før Jonathan forelskede sig i sandkassen – og mente, at han måtte ligge ned i sandkassen, så hans kind kunne kæle lidt for sanden. Det blev en hed og meget klæbrig affære Jonathan fik med sandet.
Jonathan var ganske enkelt indsmurt i sand i halvdelen af hovedet. Efter at have smilet – og taget det obligatoriske billede, skulle jeg hilse og sige, at Jonathan BESTEMT ikke har nogen affære med vådservietter og stofbleer – særligt ikke når de forsøger at fjerne sandet fra hans hoved.
Som ren straf for, at hans dumme, dumme mor ikke mente, at han skulle vandre legepladsen rundt med 2 kilo sand i hovedet – forsvandt Jonathan rundt om hjørnet til en lille blind sti, der fører ned til en låst kælderdør. Moren luskede efter bevæbnet med et smil og med kameraet..
Det gav bonus.. For enden af stien er der en jordvold på omkring 1 meters penge eller 1.5 – og for fordi Jonathan ikke er den eneste dreng i bebyggelsen, er der naturligvis formet en lille jordsti på denne vold, så drengene kan komme op. Sådan er det jo med de knægte. Og Jonathan lader ikke til at være hæmmet af det faktum, at han kun har gået i 2 måneder – og at benene stadig bestemt er småusikre under hans lille krop. Op skulle han … Sådan en udfordring står ikke uprøvet hen.
10 minutter senere – og adskillige rutsjeture (og smil på morens mund) opgav min lille prins sit projekt – men det havde ikke været helt forgæves – for nu var han indsmurt i jord alle de steder, hvor der ikke endnu sad sand.
Det blev til et langt bad – med en mor, der smilede over, at hendes søn er nøjagtig lige så meget dreng, som alle de andre drenge, hun kender.