Billedet er lånt fra Eurotoys: http://www.eurotoys.dk/main/index.asp?site=76&vn=68-033646x 

Til dem, der er så heldige at de kun har helt små børn, vil “ordet” BeyBlade sandsynligvis bare lyde som en dårlig alkoholtest… men er dit barn over 6 år – og i særdeles hed hvis dit barn er en dreng – så er der MEGET høj sandsynlighed for, at du ved, at BeyBlade IKKE er en alkoholtest – men en snurretop – og ikke en hvilken som helst snurretop… Det er 30-40 små bitte plasticdimser, der skal ud af posen og derefter samles til noget, der gerne skulle blive en snurretop, der kan affyres – og kæmpe mod andre snurretoppe.. undskyld: BeyBlades.

Jeg har fået en ide – nyskabende og innovativ. Lige sådan på stående fod vil jeg sige, vi kan spare 100 milliarder kr om året. Vi kan ganske enkelt lukke DTU – for uddannelsen af ingeniører for fremtiden kan tages som fjernstudie. Personligt mener jeg, at har man samlet alle BeyBlade snurretoppene,- så har man faktisk krav på at kalde sig selv for ingeniør. Den endelige eksamen kunne være at samle een af de rigtig svære på tid – eller måske ligefrem uden manual!!

Sikke en jul, de stakkels forældre får i år. BeyBlades er nemlig hit nummer eet for drenge – og faktisk er pigerne også ret vilde med det. Jeg købte derfor een til min datter forleden.. Det var en “billig model” – (der “kun” kostede 79,95) og det tog mig en lille ½ time at samle den. Der hvor jeg har forregnet mig – og det er med garanti sammen med halvdelen af de danske forældre – er ved det faktum at desto dyrer BeyBladen er, desto flere små dimselidutter, digenoter, skruer og flapper skal der så samles. Jeg købte nemlig een til – denne gang een til 119 kr. Så i stedent for 20 dimser, der skulle passe sammen, var der nu pludselig 40 dimser og diggenoter. Jeg arbejdede instenst på projektet i ikke mindre end tre timer igår. Det lykkedes ikke. Til sidst forsøgte kæresten – der ellers er brandgod til sådanne ting – men han kunne heller ikke.

Og tænk hvor mange BeyBlades der ligger under juletræet – og hvor mange fædre, der må blive op til kl. 5 om morgenen julenat for at samle skidtet !

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *