Tirsdag er vores store billeddag. Hver anden uge er jeg nede og afleverer en film – når jeg husker det – og ugen efter henter jeg dem igen. Næsten hver ugen finder jeg en "bonusfilm" – en film, jeg kan se er brugt, men som jeg ikke aner, hvad er brugt til !! Det er utroligt så mange af de film, jeg har fundet rundt omkring.
Når man har så lille en baby, som Jonathan fortsat er, så står aftrækkeren på kameraet dårligt stille. Jeg har lært efterhånden, at jeg skal tage 10 billeder af samme situation – det giver oftes eet eller to billeder, der er HELT perfekte. Tager jeg kun eet billed af situationen, så er hovedet vendt .. eller også er han lige blevet færdig med det, jeg ellers syntes var så morsomt.
Men når den lille baby bliver størrer – stopper man med at tage helt så mange billeder. Det gjorde jeg ihverfald med min datter.. Jeg tog billeder indimellem – men ikke så mange – og fordi filmen ikke blev afleveret reglmæssigt – glemte jeg tit filmen i en lomme – eller på en hylde. Det er de film, jeg finder frem nu.
Og jeg ved faktisk ikke helt, hvad jeg er mest glad for, når jeg får billeder… Dem, hvor min datter er yngre – eller dem, hvor både min datter og min søn er på.
Denne gang er det blevet til en serie i badeværelset. Desværre er lyset lidt dårligt – så baggrunden ligner noget, der er taget fra et Rumænsk børnehjem – hvilket ikke er forskønnende. Ungerne på billeder er dog dejlige.. selvom det tydeligtvist er meget morsommere for min datter at bade med Jonathan end det er tilfældet omvendt.
Den "hemmelige" serie var rigtig sjov denne gang. Der var billeder fra julen 2000 – og billeder fra nytår 2000 – 2001. For det første kommer det som et chok for mig hver gang – for lille og vidunderlig min datter var.. Hun er det naturligvis stadig – men altså.. For det andet bringer det godt nok nogle minder frem. Turen i Tivoli.. Nytår i Ålborg med vennerne.. vores lille pige, der kun lige vågnede op kl. 24:00 for at sige godt nytår – og derefter dratte omkuld .. Sanseløs af indtryk. Men også fornemmelse af, at være "alene på skansen". Det er hårdt at være det eneste barn – enten har man AL de voksnes fokus hele tiden – eller også har man ingen at lege med.. Den del er slut nu – heldigvis.
Ih hvor jeg glæder mig til tirsdag om 14 dage. Jeg har nemlig allerede fundet en "bonusfilm"