Venner og familie har prøvet at tage hensyn til min barnløshed.. Men det er svært, at gøre det, så det ikke krænker, men på den anden side, så det tager hensyn. Jeg har egentligt været mest glad for dem, der lige ud har sagt "Jeg ved, du er ked af at du ikke selv kan få børn.. Hvad vil du have det bedst med: AT se min guldklump eller være fri" Derefter har man kunne få en go snak om, hvad min barnløshed betød for mig – og for hende. For det er heller ikke rigtig fedt, at have en skøn lille unge med proptrækker krøller og prinsessesmil, som man er pære stolt af,- men som man samtidigt er bange for, at een veninde græder over at se indvendigt. Det er jo ikke meningen.

Enden blev, at jeg fortalte hende, at jeg meget gerne ville være noget for hendes lille prinsesse – at jeg MEGET gerne vil være sammen med prinsessen – passe hende og være hendes tante – og det har min veninde var rigtig go til at lade mig gøre.

Nu har jeg fortalt hendes prinsesse en hemmelighed, som jeg ved, hun kan holde. (Hun er lige blevet et år) Jeg har fortalt hende, at hun skal have en ny legekammerat om ½ år. Og hun smilede, som om hun vidste hvad jeg mente. Pludselig var det en helt ny fornemmelse at være sammen med venindens datter. HUn blev symbolet på det moderskab, jeg måske selv snart skal igennem – frem for at være symbol på det, jeg ikke kunne få.

Lækkert!!

/ Mine meninger, Venner

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *