93 dage – Shyyy.. søde søde Jonathan…

Nogen gange er jeg viis på, at jeg er den eneste, der har sådan en skrigeballon som Jonathan. Forleden var datteren til ridning. På vejen derud blev alt enormt kaotisk. Hvorfor? Jo, først begynder Jonathan at græde. Jeg tager ham op af barnevognen og sætter ham i min sele… Det hjælper kun meget kort tid….

Read more

92 dage – Jonathans første cirkustur

Det var egentligt med blandede følelser, at jeg pakkede barnevogen, og besluttede mig for, at Jonathan skulle med i cirkus. På den ene side trænger min datter så meget til at have en mor i hånden .. opleve noget med mor. Men på den anden side er lydene høje – klappene massive og lyset underligt…

Read more

91 dage – En narcisistik forelskelse

Jonathan er forelsket – ingen tvivl om det. Og målet for hans ubetinget kærlighed, får langt flere smil og små grin, end os andre.. Forelskelsen er rettet mod spejlet i hans nye uro, der hænger over hans pusleplads. Når han først kommer ned og ligge,- og først får øje på sig selv, kommer der et…

Read more

90 dage – Tilklistrede øjne

Jonathans venstre øje kom ikke helt op imorges. Jeg måtte ud og have noget kogt vand på en ren klud og vaske det gule pus, der sad i øjet ud. Stakkels lille dreng har fået sin første øjnbetændelse. Lige så stille – når øjet er lukket,- som oftes fordi min lille skat sover, kommer der…

Read more

89 dage – At sove mellem to kamelpukler

Jonathan var vågen idag, da jeg ville følge vores datter i miniklub. Derfor kom han i vores nyerhveret didymos. Jeg ved ikke helt, hvordan jeg skal måle tilfredsheden, men normalt,- hvis han er vågen i barnevognen, så bliver han utilfreds. Han gider ikke ligge der, hvis han ikke sover. Han brokker sig ikke, når han…

Read more

83 dage – Skrigeballonen og andres englebørn

Jonathan er blevet ufattelig god. Han sover igennem om natten – og når han vågner flækker han i eet stort smil. Men Jonathan er altså ikke som andre børn, der elsker deres barnevogn. For Jonathans skyld kunne vi sådan set godt afleverer den tilbage. Jonathan hyler mere eller mindre altid, når han bliver lagt i…

Read more

80 dage – Lyde af forskellige arter

Jonathan leger med sit stemmebånd. Nogengange kommer der et højt "hviiiiii" … andre gange bliver det mere til "ihhhhhaaaaaa". Lydende for velvære og lydende for utilfredshed ligner hinanden og alligevel er der en verden til forskel. Det er underligt for mig at have en baby med "lyd" i – for min datter sagde vitterligt ikke…

Read more

78 dage – Tøj i kælderen

Det er allerede blevet tid til at lægge tøj i kælderen igen. *snøft* min lille Jonathan er slet ikke så lille mere. Det gik først op for mig, at han var vokset, da de bukser, Jonathan fik af farmor i størrelse 56 pludselig viste sig at være shorts – og ikke lange bukser, som vi…

Read more

75 dage – Dukken med de levende øjne

Jonathan er en selskabspapegøje. Han kluk-ler, når min datter tager ham op – og han hygger sig gevaldigt, når nogen går rundt med ham på maven.. selv når hans øjne er lukket, og hans sind er langt, langt inde i drømmeland, er han en selskabspapegøje. Kan I huske de dukker, der havde bevægelige øjne, vi…

Read more