Hvad gør man, når vægten krænger sjælen ud – og opgiver. Hvad gør man, når “Fedt, Fup og flækesteg” udsendelserne med al ønskelig tydelighed fortalte historien om, at alle e-numre og fedtreducerende varer – oftes har den direkte omvendte virkning af, hvad man ønsker, når man køber dem. Viden, jeg allerede godt var klar over, sådan inderst inde.
Man tager fat på det, man stoler på. Ikke det ekstreme, hvor fødegrupper udelukkes og naturlige råvarer forbandes som årsagen til alt ondt. Og ikke den opgivende, hvor man bare lader det hele stå til. Man tager fat på det, man stoler på.
Og jeg stoler på Claus Meyer.
Jeg har spist hans mad i min kantine i over et år nu – og det er go mad. Det er naturlig mad lavet af rene råvarer. Igen e-numre. Ingen unaturlig fedtreducering. Ingen forsøg på at pumpe noget i varerne – andet end naturlige råvarer og smagen af netop dem.
Så Claus Meyers Almanak er nu blevet min guide ud af det morads, min kost er blevet til. Ikke at jeg spiser alle opskrifter. Jeg forsøger at undgå desserterne i første omgang – og jeg beregner kalorier, ved at taste opskrifterne ind på min gratis profil på mad i tal – og ud fra kalorieindhold i retterne – og retternes appel til mig, laver jeg det, jeg har lyst til.
Vil du læse om mine erfaringer – så følg med her – efterhånden som jeg får arbejde mig igennem min Almanak.