Min kæreste og jeg er nyforelsket. Og noget af det, der er aller sværest, er når man sover sammen – er at man SKAL op.. for børnene kalder, arbejdet kalder – og hverdagen væk fra hinanden kalder. Det er helt utroligt så mange gange, man kan nå at trykke på snooze – når den ubehagelige sirenagtige lyd af vækkeuret først sætter ind.
“Bliv morgenfrisk med en kunstig solopgang”.
Bliver det smukkere? Det var det, der stod. Forstil dig at ligge arm i arm med ham der.. og så langsomt – henover en halv time at blive vækket af den spæde morgensol, der langsomt men sikkert arbejder sig op over horisonten.
Dertil kommer fuglesange. Den hyggelige, smukke, kvidrende, forårsbebudende fuglesang. Jo – for når solen stiger op af havets skød, så vågner fuglene .. og deres lystige kvidren, vækker to elskende så blidt som det lader sig gøre.
Se – det var intentionen.
Og måske ham kæresten skulle læse instruktionen een gang til – for virkeligheden, jeg vågnede til imorges var, at en eller anden havde tændt en projektør, som vedkommende ihærdigt pegede i min retning – kombineret med, at først een fugl – så fem – og inden for 10 sekunder 800 fugle, der insistedende kvidrede – og egentligt mere lovede mig at hakke øjnene ud på mig – end noget andet.
Jeg skal love for, vi kom op. Men det var ikke lige den romantiske setting, jeg havde forestillet mig.
Jeg tror lige, der er nogle indstillinger, der skal ændres.