Der er ikke noget så livsbekræftende, som når man bliver opslugt af personlige projekter.
På en eller anden måde, er jeg fantastisk god til at “komme igang”. Og hvis jeg selv skal sige det, er jeg faktisk også god til at fortsætte projektet – hvis jeg bare har udnyttet min “kom igang” periode bedst mulig.
Jeg skal tabe mig – igen. Det gjorde jeg også for fem år siden – og nu er det altså tid igen. Og jeg er tændt af en indre ild, så jeg dårlig kan beskrive, hvor ivrig, jeg er. Jeg gør hvad jeg kan for at finde på motionsprojekter (så hvis du ser en rødblisset kvinde, der spænder op og ned af trappen, er det bare mig og mine sære ideer) og jeg sørger for at lave mad så vidt muligt på forhånd, så jeg ikke pludselig står og ikke ved, hvad jeg skal have at spise til aften.. og dermed falder i at købe noget underlødigt.
Lige nu er der 20 “hurtigretter” i korrekte portionsstørrelser i min fryser – mad, der vil tage 20 minutter at lave. Dermed har jeg 20 dage at løbe på. Og målet er naturligvis på de 20 dage, at få lavet nogle nye portioner af mad, der er mindst lige så lækre, som dem, jeg allerede har.
Så lige nu.. lige nu – kunne jeg ikke være mere tændt – og jeg ELSKER fornemmelse.
Det lyder bare sejt. Jeg er også gået i gang, men da det er første gang, jeg seriøst vil prøve at tabe mig, ved jeg ikke helt, hvor nemt det vil gå. Men jeg er top-motiveret (skal f.eks. til Zumba i aften).
Go for it …
Knus
Det er bare om at holde den kørende. Og huske på, at der er så mange andre mål, end at tabe sig.
Vejrtrækningen lettes, energiniveauet øges helt gevaldigt – og pludselig er verden langt grønnere – når ellers alle de endorfiner rammer cellerne.
Meeeennn jeg glæder mig nu også til de mindre tal på vægten.