Flad ud fornemmelser foran TV. Jonathan lagt til tiden for en gang skyld – og han sover. Datteren i fars arme – mens vi alle ser en go film. Jeg kan ikke lade være med at varme mig, i de to menneskers intimitet og nærvær. Det er ikke så tit det sker. En 8-årig har ikke tid – og far har en virksomhed, der skal passes.. så når det sker – at datter og far bare ligger sammen i sofaen og snakker og ser film, så er det med at nyde fornemmelsen.
I aften kom jeg i tanke om, hvad det er, jeg gerne vil med mit liv. Godt inspireret af den film, jeg så i TV. Jeg vil min familie. Jeg elsker når min kæreste sidder på sin værkestedsstol – jeg sidder foran computeren – Jonathan på gulvet og min datter sammen med ham – eller på spisebordet ved siden af. Når verden er sådan – er alt perfekt – så har jeg alt hvad jeg behøver omkring mig.
Nogen gange drømmer min kæreste og jeg. Særligt nu,- hvor den virksomhed, min kæreste startede op sidste år i oktober, rent faktisk kan betale en rimelig løn – og ser ud til at kunne give mere i det nye år. Så bliver drømmene til hus og stor bil – til sommerhus og et helt værelse med computerer til hele familien 🙂 Men virkeligheden er, at jeg ikke vil bytte.
Hvis jeg kan få den sikkerhed, jeg har idag – rent økonomisk (fordi vi kan leve af det rene ingenting, fordi vores udgifter er vanvittige skrabet, når vi vil) samtidigt med huset til de 2 millioner – inkl. mit køkken-alrum, der skal fungerer som et stort kontor/arbejdsværelse for hele familien. Jo – så vil jeg meget gerne have drømmen. Men sådan er verden ikke. Hvis vores familie skal have et hus til 2 millioner, så skal der penge i kassen – og der er ikke råd til at tage det roligt – omprioriterer – eller at gå hjemme på barsel, uden det reelt kan mærkes økonomisk. Derfor vil jeg hellere bo i en leje lejlighed – på dagpenge.
Livet består af valg – og jeg vælger den frihed det er, at have råd til at gå hjemme – at have råd til at gøre hvad der passer mig, rent "hverdagsmæssigt" – studerer, arbejde, passe min familie. Andre priotere anderledes – og har måske været mere forudseende – og sørget for, at der er noget kapital, der alligevel giver de samme muligheder. Det har jeg ikke. Jeg har "kun" den perfekte familie – og det lykkeligste liv.
Jeg vil ikke bytte..