Det har været en sej nat. En MEGET sej nat. Vi har været til rideafslutning idag – og Jonathan er dødtræt – men han KAN ikke falde i søvn. Jeg prøver at amme ham. Det takker han for ved at gylpe i mængder, der minder om opkast. Så synger jeg for ham. Nå ja – drengen er da stille – men han sover ikke.. ingengang tæt på. Jonathan kommer i vuggen – hvor han karter rundt – han kommer op igen i senge – hvor han ligger sig på tværs og ligger og surmuler.. Til sidst rejser jeg mig op og trøster ham.

"Det er også bare fordi han får lov at ligge og sove om eftermiddagen" .. siger kærsten henkastet fra sin lune dyne.. "Øh – hvad havde du tænkt dig – skal han ikke sove til middag mere?" "Nej, men han får lov til at sove alt for længe.. " "Jamen hvorfor er det så ikke et problem hver dag – men kun idag?" Derefter var vi begge småmugne.

"Så læg ham dog i hans vugge" sagde kæresten.. "Ja – så ved vi begge, at han skriger.. og så er vi 4 oppe" .. Vibrationerne imellem os begyndte langsomt at kunne mærkes.
Jeg vugger Jonathan i mine arme. Klokken er 1:30 Han er rimelig rolig – men der er ingen tegn på, at han har tænkt sig at sove den første time. Jeg er træt – dødtræt. Jeg har een af de aftner, hvor jeg næsten ikke orker mere. Jeg siger det med min "søde" stemme.. som jeg normalt taler rart til Jonathan – men jeg får sagt til ham, at han sgu er en møjunge lige nu.. og så bliver kæresten sur.. "Helt ærligt -det er sgu da ikke hans skyld" … "Fint" – siger jeg … "TAger du ham så for en gangs skyld?"… "Ja – gå du bare .. " vrisser kæresten..

Problemet er bare, at jeg godt ved – på forhånd – hvordan han vil løse "problemet". Han lægger Jonathan i hans vugge – og lader ham ligge.. og Jonathan – han skriger bare – græder og skriger – for det var meget meget mere hyggeligt i mors arme. Nu ligger jeg bare på sofaen og kan ikke sove, fordi jeg kan høre min søn ligge og skrige – indimellem han siger "mamamamamamamama"..

Efter 30 minutter går jeg ind og tager ham op. Min stakkels stakkels søn. Kæresten får lige dræberblikket på vejen. Det er også bare hans skyld det hele. "Du brokker dig altid over min måde at gøre tingene på – du roser mig aldrig for, at det er mig der tager ALLE nætterne".. Uha – det føles helt godt at få lov at komme med sådan en påstand.. Kæresten bliver vred og siger et eller andet vredladent – om at jeg altid anklager ham.. Jonathan er faldet til ro i mine arme – men han sover ikke. Jeg vugger ham fra side til side. Hvis jeg så meget som tænker på at sætte mig – eller lægge mig – skriger han.

Stemnigen mellem os to – kæresten og mig – virker tung og trist. Kæresten tager konsekvensen og lægger sig i stuen – og undgår dermed at skulle diskuterer med mig kl. 2:30 om natten. Jeg lægger mig ned – og kan sagtens huske, hvor hamrende urimelig ham kæresten er. Jonathan falder mere og mere hen – mens jeg ligger og bliver enig med mig selv om, at det er vanvittig synd for mig – og at kæresten er BUND urimeligt – at det ALTID er mig, der er oppe om natten.. og tak… næ nej – det får jeg ikke.. Jeg får brok – kun brok. Tilsidst sover Jonathan ved min side .. og jeg falder hen – og sover. I mit hovedet har jeg lavet annoncen: "Kæreste billigt til salg – kun lettere brugt. Kan sove på sofaen."

Om morgenen får jeg lov at sove 40 minutter længere, end det egenligt var meningen. Vi skulle have været tidligt oppe, men kæresten har taget det værste her til morgen – så først da det er absolut nødvendigt, vækker han mig. Vi er over og se krybbespil. Min datter er en stjerne af vismand.. og hun er MEGET viis..

Vi kommer hjem – og kæresten smiler til mig og spørger om jeg ikke går ind og tager en lur med Jonathan.

Og så er det, jeg godt kan se det. Jeg kan godt huske arbejdsfordelingen – og jeg ved også, at det normalt fungerer fint. Jeg tager nætterne – både de lange og de korte.. Kæresten tager datteren om morgenen – og prøver at give mig så meget plads om morgenen, som det kan lade sig gøre. Siger Jonathan noget, tager kæresten ham og skifter ham.. henter morgenbrød – og sørger for det hele om morgenen – så jeg kan sove de lure, jeg ikke fik om natten.

Men ind i mellem brænder det på – og så fungerer de ellers gode systemer ikke.. og så er det alligevel rart at kunne være sur på ham – og holde op med at være sur på Jonathan – for Jonathan KAN jo ikke gøre for, at han ikke kan sove… Så annoncen er trukket tilbage.. Vi beholder ham lidt endnu 🙂

/ Hjemme hos os, Livet i mine mænd

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *