"Hør" – sagde mormor, da hun kom ind af døren igår "Han siger mormor".. Nej – mor – hans siger "MAMA" – det betyder MOR.. ikke mormor.
"Se" siger min datter "Han vinkede til mig" – og "Nej" må den tarvelige mor endnu engang sige "Det var tics.. En bevægelse han gjorde uden at ville det"
'Se' siger kæresten 8 gange om dage 'Nu kravler han – min søn kravler'… og for 8. gang den dag må jeg forklare manden, hvad det er at kravle – og hvad det er at krybe..
Når man kravler, er maven OVER gulvet.. man er oppe på hænder og fødder – og man koordinerer bevægelserne… altså een arm frem samtidigt med en fod kommer frem.
'Se – nu er maven over gulvet – Knæet er under maven for at sætte af – og NU kravler han'
'Nej skat, for det var kun benet han bevægede – og nu har han slidmærker i hagen, fordi den hænger efter ham'
Men den stolte far giver ikke op så nemt – og jo,- Jonathan er begyndt at bevæge sig fra at krybe fremad – til at kravle. Der ER ikke lang vej endnu… men mon ikke drengen kan hygge sig med det projekt den næste måned eller sådan.
Og så kan jeg forklare den stolte barnefar hver dag – at han søn IKKE kravler – men kryber – endnu. Tilgengæld siger drengen TYDELIGT mor..
Jeg synes godt nok vi har mange ting lige nu, hvor Jonathan ser ud som om han gør eet – men i virkeligeheden kan han det ikke helt – endnu.