Jeg higer efter den: Hans ro. Han har en indre kraft, jeg må få adopteret i en fart. Jeg kan mærke, jeg er på vej. Jeg kan mærke han smitter – og det er jeg lykkelig for. Hans ro – kombineret med min optimisme.. så kan jeg ikke selv komme på, hvordan man kan få…
Read more
Katakomberne under Paris
Det var een af de seværdigheder vi MÅTTE se. Tænk at gå dybt under Paris’ gader – hånd i hånd – måske ligefrem med en beskyttende arm omkring.. og se på udgravninger – og gamle skeletter. Jeg må indrømme, at den del, hvor man valgte at begrave 1000 og atter 1000’er af franskmænd i forbindelse…
Read more
Kærlighedsrejser og drømme
Jeg har været i byernes by før. Og hver gang har jeg drømt at være der sammen med ham, den helt særlige.. Og at vi to kunne slendre igennem Louvre og se nyforelsket ud over byen fra Eiffeltårnets top. Men det er blevet ved drømmen – for hver gang jeg har været afsted, har det…
Read more
Nyforelsket på 3. måned
Idag har jeg det, som var jeg 14 år igen. Jeg har egentligt mest lyst til at bruge hele dagen på at sætte venstre hånd dovent under min kind – og lade højre hånd skrive på et stykke papir .. Hans navn – i al uendelighed. Hans navn i små bogstaver, runde bogstaver, kønne bogstaver….
Read more
Lykken er..
.. når møblementet til altanen står klar og lokkende – når den nyhentede sushi står og venter på at blive spist. Når hvidvinen er afkølet og bordet dækket – og han og jeg for aller første gang i de 8½ år, jeg har boet i lejligheden og haft altanen, kan indvie aftensmadsindtagelse på altanen i…
Read more
Den lange arbejdsdag
Klokken er 6:20, når vækkeuret ringer første gang – og jeg – klatøjet og træt – bevæger mig væk fra mit varme leje. Første tur er badet – men lige inden vækker jeg storepigen – og rusker blidt i lillemanden, så de langsomt kan komme fra deres varme dyner. Herefter går morgenen i et virvar….
Read more
Joe Santrianis medfødte ekstra organ
Stakkels Joe Satrianis mor. Det må have været en hård fødsel. For der er ingen tvivl om, at Joe Satriani er født med en guitar om halsen – som et ekstra organ udviklet af hans Y-kromosoner. Det må både have været en kantet og larmende affære. Hvad tiden så har givet Joe Satriani i forhold…
Read more
Paris – og koncerter
Vi samler på oplevelser – han og jeg. På torsdag tager vi til Joe Satriani koncert. Noget jeg RIGTIG glæder mig til. Tilsyneladende er der ikke så mange piger, der er faldet for hans fantastiske instrumentale musik – men som gammel P4-vært kendte jeg hans musik dengang – og det er ren gudemusik. Jeg kender…
Read more
Børn og stedbørn
“Jeg må indrømme, at jeg ikke troede det var muligt” filosoferede kæresten. “Jeg troede egentligt ikke på, at jeg kunne komme til at holde så meget af et barn, der ikke er mit eget”. Det er en svær balancekunst – det med, når man pludselig skal være meget sammen med børn, der ikke er eens…
Read more
“Det er nu minderne bliver skabt”
Han og jeg cyklede hjem i det fantastiske forårsvejr fra dans. “Det er nu vi skaber de minder, vi skal huske hinanden på, når vi bliver gamle” fortæller han. Jeg smiler -og svarer “ja”. Det føles nærmest som tiden er knap. Som om vi skal nå en masse. Virkeligheden er jo, at vi har al…
Read more