220 dage – En haltende juletræsdanser

 Med Jonathan i armene, skulle jeg lige ud fra vores venners hus igår. De bygger – og jeg VED, at jeg skal passe på, hvor jeg går – ligesom jeg ved, at der er et kæmpe hul lige på den anden side af døren. Og når jeg nu ved det, så kan man da undres…

Read more

218 dage – Jonathans juletræ

 Det BLEV jul. Jeg sidder med tårer i øjnene efter min datter og jeg har pyntet juletræet. Hver lille juletræspynteting er blevet vendt i hånden – og hver ting har hun fået af vide hvor stammer fra. Jeg har pynt fra hendes mormor, hendes farmor, hendes mor – også fra da hun var barn. De…

Read more

217 dage – Og op med benet, og op og op

Charlotte Bircow buldre derud af. Det er ikke mere end et par dage siden, jeg at fandt ud af, at det med min form ikke alene er et spørgsmål om min kuglerunde mave – men egentligt også et spørgsmål om kunnen og formåen. Jeg kan ikke leve på, at jeg før jeg blev gravid –…

Read more

214 dage – Han kravler ikke – han kryber

 "Hør" – sagde mormor, da hun kom ind af døren igår "Han siger mormor".. Nej – mor – hans siger "MAMA" – det betyder MOR.. ikke mormor. "Se" siger min datter "Han vinkede til mig" – og "Nej" må den tarvelige mor endnu engang sige "Det var tics.. En bevægelse han gjorde uden at ville…

Read more

213 dage – Nej – ikke videokameraet!!!!

Åh, hvor har jeg været glad for mit videokamera denne gang. Jeg har allerførste gang Jonathan vendte sig fra mave til ryg på film. Jeg har da han solede sig på far og da han sad op for første gang. Jeg har adskillige klip, hvor han siger mamamaaammmaaaaa – hvilket han sådan set gør hver…

Read more

211 dage – Nattens erobringer

 HAN VANDT.. og mine øjne hænger to milimeter over gulvet. (Vi trænger for øvrigt til at få støvsuget under købmandsdisken i spisestuen 🙂 ) For tolv dage siden begyndte jeg på julekalenderen til min kæreste. Og nu griner han af mig – kærligt og sødt – men han griner. De første 4 dage gennemførte jeg…

Read more