Jeg husker det som var det igår. Jeg har vel næppe været 14 år gamle, før jeg vadede i snedriver, gennemkold og ødelagt kl. alt for tidligt om morgenen og kæmpende mig ind til hver eneste husstand. Lønnen var elendig og betingelserne endnu værrer. Hunde, isglatte veje og sure mennesker, der stod i housecoat og…
Read moreTelmore og teenagere
Det er ikke mere end nogle måneder side, at min datters sms-forbrug eksploderede. Fra få hundrede sms’er om måneden, kom måneden pludselig, hvor hun havde rundet de 2000 sendte sms’er – og jeg sad og stirrede på en skyhøj telefonregning. Det tog mig ikke mange sekundter, at tilmelde hende “Gratis SMS” for en månedelig afgift –…
Read moreDen gode hemmelighed .. og den dårlige
“Hvis der kommer en mand og tager dig over skulderen, skal du bare skrige alt hvad du kan : “Den mand er ikke min FAR!” ” forklarede min veninde sin 4 årige datter. Det må jeg indrømme satte tanker igang hos mig. Hvordan forklarer man børn om alle livets urimeligheder, uden samtidigt at sætte billeder…
Read moreGi det videre
Forleden dag tog min datter sin veninde i hånden, for at vandre et par timer med en bøsse i hånden og med et “vil du ikke støtte Kræftens Bekæmpelse? om munden. Det var hendes egen ide – og resultatet blev, at Kræftens Bekæmpelse nu har 1630 kr mere at forske for. Jeg spurgte faktisk, om…
Read moreComputer med affektionsværdi
“Moar” sagde hun – og kunne dårligt holde tårerne tilbage. “Se skærmen”. Et uheld af dimensioner. En bærbar computer i en kikset vinkel – og et vennehoved, der lige rejste sig helt forkert. Og vupti – skærmen var flækket. Jeg vidste godt, hvorfor pigen græd. For computeren er den sidste gave, hun har fået “fra…
Read moreChris Brown .. hvem sagde du?
“Moar – må vi ikke komme til koncert?” Moren tænkte straks tilbage på Cinema koncerten i Lille Vega. Det gik utrolig nemt og smertefrit. E par hundrede tøser – og en enkelt eller to fyre havde forvildet sig ind i et forholdsvist stort rum med en lille scene. Et lille koncertrum. En lile koncert. Pigerne fandt dengang…
Read moreFys uden tidsbegrænsning
Det var min datters første behandlingstid på den nye afdeling. Afdelingen, der efter hun har haft smerter i 7 år, endelig behandler netop det: Smerterne. Og min datter var ikke til at skyde igennem – hverken under den lange undersøgelse – eller bagefter. Håbet er stort. Og jeg er da heller ikke i tvivl om,…
Read moreAt tage hånd om sygdomme
Min datter har haft en “tilstand” siden hun var 6 år gammel. Hun kom på hospitalet første gang som 7 årig – og siden da har møllen kørt. Hun har haft mange mange smerter undervejs i form af anfald, der gør hende “uarbejdsdygtig” i timer af gangen.. nogen gange 1-2 gange om ugen – andre…
Read more“Ihh.. mor – hvor er du irriterende”.
Vi er til Garden arrangement – og min datter og min søn leger i legestativet. Jeg nyder min datters hjælpsomhed og betænksomhed efterhånden som min søn bliver båret op og ned på gyngetovet med knuden på. Jeg kan mærke inden i maven, at alt er rigtigt. At min søn har det godt – og at…
Read moreThe Odd One Out.
Cinema Bizarre hed bandet, der gæstede lille vega i aftes. Egentligt skulle min datters koncertliv have startet med en koncert med Tokyo Hotel – men da koncerten blev aflyst, fordi forsangeren blev syg – var gode råd dyre, og jeg var dermed ikke svær at lokke, da min datter gerne ville se Cinema Bizarre. Måske…
Read more